Historiska böcker och dokumentationer över vår historia Uppdat. Bjarmaland (Perämaa).

Där finns dokument om Kvæner, Finner (Sjöfinner, elvfinnar) och Lapper (fjellfinnar).

1596 - Lagmann Peder Hansens erklæring (Om søø finderne och lapperne).

Lindenow-kommisjonen 1685

Henrich Adelaer i Finnmark 1690 (Sid. 295. om Fjellfinner og Sjöfinner).

Lappetingsprotokoll for Tromsø og Senjens Fogderier 1744 - side 468-473

"Sjøsamer" i Lyngenfjorden

Samer i Lyngenfjorden

Språk og etnisitet i Nord-Troms og Finnmark

Svartskogen i Manndalen

Mera om kvæner, finner och lapper.

Danske kanselli, Skap 15, No. 91 - Litt. N.N.N.N. 1596. (Om søe-finnerne)

Marie Krekling- Om de norske finner eller lapper, ca. 1760

Sid.69

....Da veed man de Norske folk som nu leve der, boe allene ude paa øerne i fiske-verrene, saa som de hart ad allene nære sig av fiskerie. Nogle faa maskie kand boe paa de yderste næss og odder av de fasta land som stikker sig ud, inde paa de fasta land saavel søekanten som oppe i landet og fieldene boe allene lapper.

De som boe i fjordene nere mod og ved søen kaldes søe-finner, og ligger de stadig der i landet.

Men de oppe i fieldene kalles field-finner eller field-lapper, og fløtte om vinteren ind pa de Svenske grendser ligesom de andre Norske field-lapper.

Ved søe finnerne i Finmarken er allers at mærke, at de skiller meget, hvad sprog, levemaade og næringer angaar fra de søe - og bøde finner i Nordlandene boe.

www.finnmarkslitteratur.net

Under Nordlysets Straaler Sophus Tromholt. - Kjøbenhavn - Gyldendal, 1885

"....Sølapperne, der danner det langt overveiende Antal af de norske Lapper, lever for en stor Del som Finmarkens øvrige Kystbeboere. De bor ved eller i Nærheden af Kysten i deres Jordgammer eller i Træhuse. Sølappen lever mest af kogt Fisk; dernæst af Rugmelsvælling, iblandet med finskaaret, saltet eller tørret Kjød eller Talg; fersk Kjødmad vanker sjældent. Hertil kommer end videre Faare- og Gedeost. Maaltiderne er uregelmæssige paa Grund af Virksomheden paa Søen; Sovetiderne ligesaa. Kort sagt: Sølappen er en bosat Fisker, og sædvanlig lever han som en fattig Fisker...."

"....Elvelapperne danner et Slags Mellemled mellem Fjæld­ og Sølapperne: de har fast Bopæl, men eier tillige Rener. De fleste findes ved Koutokæino og Karasjok samt paa enkelte Steder i Østfinmarken. De bor i Regelen flere sammen ved Elvebredderne, ikke enkeltvis. De nedstammer for største Delen fra Finner (Kvæner), som rimeligvis hen imod Slutningen af det 16de Aarhundrede er indflyttede fra Finland, og de er følgelig i Henseende til Herkomst væsentlig forskjellige fra Fjældlapperne. Denne ForskjeI har Tiden dog for længst udjævnet, og begge Klasser adskiller sig nu kun fra hinanden ved de af deres forskjellige Erhvervskilder betingede Eiendommeligheder. Selv deres oprindelige Sprog har Elvelapperne forladt; vel forstaar de alle deres gamle finske Modersmaal, og det samme gjør ogsaa enhver Fjældlap, en Følge af, begge Folkeslags jævnlige Omgang; men indbyrdes taler de kun Lappisk....."

"Finnerne i Orafjorden havde naturligvis ogsaa sin Sauna eller Badstue. Endnu lod det imidlertid til, at ikke hver enkelt Familie havde faaet Tid til at opføre sin egen for sig selv; men en større, som Bergstrøm havde opført, blev benyttet af Flere. Just som vi skulde drage afsted, kom nemlig en Nabofamilie, Mand, Kone og 3 Børn, ud af Badstuen, hede, saa det røg af dem gjennem deres tynde Klædning, satte sig i en liden Karbas eller Baad og roede hjemover".

Knud Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper deres Tungemaal, Levemaade og forrige Afgudsdyrkelse - Kjøbenhavn - Salikath, 1767

"Lapper, dersom Scheffers Mening stod fast, at det er et Øge-Navn, som andre har lagt paa dem. At ellers Findlænderne og Finnerne ere, i Henseende til deres nærmeste Oprindelse, eet Folkeslag, det har uden Tvivl sin fuldkomne Rigtighed; og undrer jeg mig fast over, at der, efter saa mange hundrede Aars Forløb og saa mange Omstændigheders Mellemkomst, kan endnu være saa stor Liighed mellem disse tvende Nationer, som der virkelig er, besynderlig i Henseende til deres Sprog; hvilken sidste Sag blant andre og Hr. Oberstlieutenant Schnitler har søgt at bevise ved en vidtløftig Sammenligning, som findes i hans Finmarkens Beskrivelse udi Norske Grendse-examinations Protocol Tom. VII. S. 448-451 in msc. Hertil kommer, at Finnerne kalde en Findlænder fast ligesom sin egen Nation Somaladzh, eller, Suomaladzh, som i det formerede Tal heder Some eller Suome, og Finlændernes Sprog kalde de Some-gieel (conf. n. 5.) Russerne kalde deres Lapper, blant andet, Kajenni, hvorved de give tilkiende, at de holde dem for eet Folk med Qvænerne (Cajani) som vist nok er en Finlandsk Nation. Finnerne og Finlænderne siges og at have haft een og samme Stifter, ved Navn Jumi eller Jumo, og den, i vore gamle Historier navnkundige Afgud Jomala tilfælles med Biarmerne, hvoraf det og kommer, at den sande Gud endnu bliver kaldet af Finnerne eller Lapperne Jubmal eller og Ibmel og af Finlænderne Jumala: Og, naar denne Mening om Finnernes Slægtskab med Finlænderne, Qvænerne og Carelerne bliver lagt til Grund, maa man uden Tvivl og holde for, at Finnerne eller Lapperne ere, i henseende til sin nærmeste Oprindelse, eet Folkeslag med Estlænder, Liflænder, Curlænder, Semigaller, Liethauer og Preusser. Hr. Prof. Bayer egner og hid Ungarerne. Hvad de Norskes Oprindelse derimod angaaer, saa ere dette en Sag, vores tvende Lærde, Hr. Etats-Raad Suhm og Hr. Prof. Schiøning, arbeide paa. See imidlertid den førstes meget smukke Skrift in actis societ. Hafn. Tom. IX I. Afhandl. om de Vanskeligheder, som møde ved at skrive den gamle Danske og Norske Historie."

Dagbog over mine Missionsreiser i Finmarken af Nils Vibe Stockfleth. - Christiania - Chr. Tønsberg, 1860.

"Indbyggerne i Tana-Sogn ere dels Elvefinner, dels Søfinner, samt nogle faa norske Familier; flere af Finnerne ere dels Efterkommere af indvandrede Kvæner, Finlændere, dels ved Giftermaale blandede med disse; i saadanne Familier tales derfor begge disse Sprog; som oftest besidde disse finsk-kvænske Familier en større Legemsbygning end Finnerne."

En sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen skildringer af Land og Folk af J.A. Friis. - Christiania - Cammermeyer, 1871

Om Finmarken af Chr. A. Wulfsberg. - Christiania - Cappelen, 1867.

Reise i Øst- og Vest-Finmarken samt til Beeren-Eiland og Spitsbergen, i Aarene 1827 og 1828 af B.M. Keilhau. - Christiania - Johan Krohn, 1831

Efter Folketællingen af 27de Novbr. 1825 var Antallet af Vest-Finmarkens Indbyggere 5922; men dette Resultat blev ikke anseet som meget nøiagtigt, og følgende Overslag troedes at komme Sandheden nærmere:

Folketallet i Øst-Finmarken udgjør omtrent det Halve af denne Sum.

Project Runebergs katalog (Nordiska digitaliserade böcker) katalog.